Forside / Artikler / Arter i Norden
Fjeldræven i 2025: færre kuld, men langsigtet fremgang
Årets optælling af fjeldræve i Sverige, Norge og Finland viste færre kuld end året før. Lemmingerne er en stor del af forklaringen.
Hvert år følger forskere og naturforvaltere fjeldrævens grave i fjeldet i Sverige, Norge og Finland. Resultaterne for 2025, som den svenske Naturvårdsverket offentliggjorde i december, viser et fald fra året før – men også, at arten står langt stærkere end for 25 år siden.
Tallene
Ifølge Naturvårdsverkets opgørelse blev der i 2025 registreret:
| Land | Kuld i 2025 |
|---|---|
| Sverige | 56 |
| Norge | 38 |
| Finland | 3 |
| I alt | 97 |
Den samlede bestand i de tre lande blev opgjort til omkring 526 voksne fjeldræve, mod 582 året før.
Hvorfor færre?
Den vigtigste forklaring er lemmingerne. Fjeldrævens ynglesucces følger tæt bestanden af smågnavere i fjeldet. I 2025 var der få lemminger i store dele af Norge og det nordlige Sverige, og det gav færre kuld.
Sådanne udsving er normale for arten. Fjeldræven er tilpasset et system, hvor gode og dårlige år skifter, og i gode lemmingeår kan den få store kuld. Problemet opstår, når de gode år bliver for sjældne.
Lang vej tilbage
Set over en længere periode er udviklingen positiv. Omkring år 2000 var der kun omkring 40–60 fjeldræve tilbage i Sverige. Siden er bestanden vokset takket være en række indsatser, bl.a. støttefodring og begrænsning af rødræv i fjeldet, som konkurrerer med fjeldræven og kan sprede sygdomme. Arten betegnes dog stadig som stærkt truet i Sverige.
Hvad betyder det?
For fjeldræven er hvert år en ny prøve. Bestanden er stadig lille og sårbar, og fremgangen afhænger af både naturlige svingninger og fortsat bevaringsarbejde. Læs mere om artens biologi på siden Fjeldræven og om forholdet mellem fjeldræv og rødræv under Nordens rovdyr.